Visionen for Flodbyen bygger videre på Randers' historiske relation til Gudenåen og skaber en bystruktur, hvor vandet er det centrale samlingspunkt. Når Randers Havn flytter ud, får naturen og biodiversiteten mere plads, så de eksisterende kvaliteter styrkes, og de overordnede grønne landskabstræk bliver synlige helt ind i de nye bydele. Ved at skabe mere plads til naturen sikres samtidigt offentlig adgang for alle til de nye naturområder ved vandet.
Mød Hendes Majestæt Dronningen: I Tronholmparken
I Flodbyen Randers skal der være plads til et mangfoldigt og levende by- og hverdagsliv – tæt på byen og naturen. Her skal være plads til helt almindelige familiers hverdagsdrømme, samtidig med at der er plads til en visionær og eksperimenterende byudvikling, der sætter en ny retning for Randers.
I forlængelse af Tronholmparken ligger Træløberen ud mod vandet. Her vil Dronningen blive præsenteret for plancher om Flodby-projektet samt fysiske modeller af udsnit af de første delområder i byudviklingsprojektet Flodbyen Randers, som er under planlægning, inden de kan realiseres.