Øster Bjerregrav

H.M. Dronningen møder landsbysamfundet i Øster Bjerregrav, der viser, hvad der kan lade sig gøre i en landsby, når man tror nok på det.

Hendes Majestæt Dronningen skal møde et af Randers Kommunes helt særlige landsbysamfund. I Øster Bjerregrav får de det umulige til at ske – de tror nemlig på, at alt kan lade sig gøre. Det bliver synligt ved de mange fritidsaktiviteter, borgerne selv har skabt. Dronningen skal f.eks. se byens nye aktivitetspark, der er af så høj kvalitet, at den er et trækplaster fra Haderslev til Hanstholm. Også seniorerne i Øster Bjerregrav er meget aktive og har dannet en stor Krolf-forening. Det hører Dronningen også om.   

Øster Bjerregrav har på få år udviklet en særdeles attraktiv udendørs aktivitetspark med en af landets ypperste skaterbaner for de unge. 

Læs mere om Øster Bjerregrav Aktivitetspark. 

Mød Dronningen: På Aktivitetsparken ved Bjerregrav Hallen kl. cirka 11.20 

Landsbyen midt i naturen – tæt på Naturnationalpark 

Øster Bjerregrav har en topbeliggenhed, en god skole, foreningsliv og aktiviteter for alle aldre. Byen ligger tæt på Fussing Sø og med blot 8 kilometer til Randers C. Byen er i en særdeles positiv udvikling og udover aktivitetspark og fritidstilbud, så taler borgerne i landsbyen også om nye boligområder. 

Både Naturnationalpark Fussingø, Læsten Bakker og Skals Å ligger i landsbyens baghave. 

Se hvad byen fortæller om sig selv på østerbjerregrav.dk. 

Galleri: H.M. Dronningens besøg i Øster Bjerregrav.